WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
16

Frederikshavn Kommune

Sygeplejefaglig leder til Center for Sundhed og Ældre

Frederikshavn

Vil du være med til at sætte en tydelig faglig retning for fremtidens ældrepleje?
Kan du bidrage til en kvalificeret implementering af ældreloven og sundhedsreformen i praksis?
- Så er det måske dig, vi søger til en nyoprettet stilling som sygeplejefaglig leder.

Om stillingen

Stillingen har et tydeligt fokus på at understøtte implementering og udvikling. Du vil have en koordinerende og praksisnær funktion, hvor du skaber overblik på tværs af organisationen og sikrer fremdrift i centrale indsatser.

Gennem systematisk opsamling, kvalificering og formidling af viden bidrager du til at sikre en ensartet faglig retning. Du og de øvrige ledere i hjemme- og sygeplejen har løbende drøftelser, så implementering sker i fællesskab og med høj grad af ejerskab og forankring i organisationen.

Du og dine kollegaer i ledergruppen i hjemme- og sygeplejen arbejder tæt sammen om udvikling af praksis, implementering af nye indsatser og sikring af sammenhængende løsninger med afsæt i:

  • Ældreloven – med fokus på selvbestemmelse, tillid og borgernær ledelse samt samarbejde med pårørende, frivillige og civilsamfundet
  • Sundhedsreformen – herunder bl.a. udvikling af den kommunale sygepleje efter 1. januar 2027
  • Frederikshavn Kommunes værdigrundlag: mod, ansvarlighed og ordentlighed
  • Politikken ”Fælles om fremtidens fællesskaber”

Dine hovedopgaver

  • Personaleansvar for frivillighedskoordinator og projektmedarbejdere i Faste Teams.
  • Drive og koordinere implementeringen af ældreloven og sundhedsreformen
  • Sikre en fælles faglig retning og ensartet praksis på tværs 
  • Bidrage til fagligt indhold og koordinering af kompetenceløft jf. puljen helhedspleje  
  • Udfordre nuværende praksis med en nysgerrige tilgang med fokus på kvalitet, forenkling og patientsikkerhed. 
  • Sikre at løsninger, indsatser og beslutninger bliver håndgribelig og praksisnære  
  • Understøtte udviklingen af helhedspleje, faste teams og sammenhængende borgerforløb
  • Sikre implementering og udvikling af funktionen som frivillighedskoordinator med fokus på borgers selvbestemmelse 
  • Deltage i tværsektorielle samarbejdsfora, herunder med region og øvrige kommuner

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske 
  • Har erfaring med faglig ledelse eller interesse i at udvikle dig indenfor ledelse.
  • Har erfaring med udviklingsopgaver i en kompleks organisation
  • Har stærke kompetencer i tværgående koordinering og samarbejde
  • Har evne til at arbejde analytisk og omsætte viden til praksis
  • Kommunikerer klart og struktureret – både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at danne relationer og få følgeskab 
  • Er fleksibel og kan indgå i driften ved behov, herunder midlertidigt tage over på ledelsen af en enhed

Vi tilbyder i Frederikshavn kommune i Center for Sundhed og Ældre: 

  • En central faglig leder funktion med stor organisatorisk betydning
  • Et tæt lederfællesskab med høj grad af sparring og samarbejde
  • Gode muligheder for at præge retning, kvalitet og sammenhæng på tværs af ældreområdet
  • En veldrevet organisation med højt til loftet, nysgerrighed og plads til nye idéer
  • Et stærkt og velfungerende MED-system

I Frederikshavn Kommune er der en lang og stærk tradition for at få ting til at ske ved at rykke sammen. Vi tror på, at de bedste løsninger findes i fællesskab. 

Du indgår i ledergruppen i Hjemme- og Sygeplejen med reference til områdelederen for Hjemme- og sygeplejen. 

Stillingen er på 37 t/u

Ansøgning

Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

Der skal fremvises straffeattest inden ansættelse

Det forventes at samtaler afholdes fredag den 21. august. 

For yderligere oplysninger kontakt områdeleder af Hjemme- og sygeplejen Helle Christensen på mail Hecs@frederikshavn.dk eller på tlf. 98 45 69 81  

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

Se job

Frederikshavn Kommune

Sygeplejefaglig leder til Center for Sundhed og Ældre

Frederikshavn

Vil du være med til at sætte en tydelig faglig retning for fremtidens ældrepleje?
Kan du bidrage til en kvalificeret implementering af ældreloven og sundhedsreformen i praksis?
- Så er det måske dig, vi søger til en nyoprettet stilling som sygeplejefaglig leder.

Om stillingen

Stillingen har et tydeligt fokus på at understøtte implementering og udvikling. Du vil have en koordinerende og praksisnær funktion, hvor du skaber overblik på tværs af organisationen og sikrer fremdrift i centrale indsatser.

Gennem systematisk opsamling, kvalificering og formidling af viden bidrager du til at sikre en ensartet faglig retning. Du og de øvrige ledere i hjemme- og sygeplejen har løbende drøftelser, så implementering sker i fællesskab og med høj grad af ejerskab og forankring i organisationen.

Du og dine kollegaer i ledergruppen i hjemme- og sygeplejen arbejder tæt sammen om udvikling af praksis, implementering af nye indsatser og sikring af sammenhængende løsninger med afsæt i:

  • Ældreloven – med fokus på selvbestemmelse, tillid og borgernær ledelse samt samarbejde med pårørende, frivillige og civilsamfundet
  • Sundhedsreformen – herunder bl.a. udvikling af den kommunale sygepleje efter 1. januar 2027
  • Frederikshavn Kommunes værdigrundlag: mod, ansvarlighed og ordentlighed
  • Politikken ”Fælles om fremtidens fællesskaber”

Dine hovedopgaver

  • Personaleansvar for frivillighedskoordinator og projektmedarbejdere i Faste Teams.
  • Drive og koordinere implementeringen af ældreloven og sundhedsreformen
  • Sikre en fælles faglig retning og ensartet praksis på tværs 
  • Bidrage til fagligt indhold og koordinering af kompetenceløft jf. puljen helhedspleje  
  • Udfordre nuværende praksis med en nysgerrige tilgang med fokus på kvalitet, forenkling og patientsikkerhed. 
  • Sikre at løsninger, indsatser og beslutninger bliver håndgribelig og praksisnære  
  • Understøtte udviklingen af helhedspleje, faste teams og sammenhængende borgerforløb
  • Sikre implementering og udvikling af funktionen som frivillighedskoordinator med fokus på borgers selvbestemmelse 
  • Deltage i tværsektorielle samarbejdsfora, herunder med region og øvrige kommuner

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske 
  • Har erfaring med faglig ledelse eller interesse i at udvikle dig indenfor ledelse.
  • Har erfaring med udviklingsopgaver i en kompleks organisation
  • Har stærke kompetencer i tværgående koordinering og samarbejde
  • Har evne til at arbejde analytisk og omsætte viden til praksis
  • Kommunikerer klart og struktureret – både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at danne relationer og få følgeskab 
  • Er fleksibel og kan indgå i driften ved behov, herunder midlertidigt tage over på ledelsen af en enhed

Vi tilbyder i Frederikshavn kommune i Center for Sundhed og Ældre: 

  • En central faglig leder funktion med stor organisatorisk betydning
  • Et tæt lederfællesskab med høj grad af sparring og samarbejde
  • Gode muligheder for at præge retning, kvalitet og sammenhæng på tværs af ældreområdet
  • En veldrevet organisation med højt til loftet, nysgerrighed og plads til nye idéer
  • Et stærkt og velfungerende MED-system

I Frederikshavn Kommune er der en lang og stærk tradition for at få ting til at ske ved at rykke sammen. Vi tror på, at de bedste løsninger findes i fællesskab. 

Du indgår i ledergruppen i Hjemme- og Sygeplejen med reference til områdelederen for Hjemme- og sygeplejen. 

Stillingen er på 37 t/u

Ansøgning

Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

Der skal fremvises straffeattest inden ansættelse

Det forventes at samtaler afholdes fredag den 21. august. 

For yderligere oplysninger kontakt områdeleder af Hjemme- og sygeplejen Helle Christensen på mail Hecs@frederikshavn.dk eller på tlf. 98 45 69 81  

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

Se job

Aarhus Kommune

Leder i Pleje- og Rehabilitering, Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Aarhus

Ledere søges til Team Skelager og Team Lystrup i Pleje & Rehabilitering, Distrikt Nord.

Kan din ledelse gøre Aarhus Kommune til det bedste sted at være ældre borger? 

Motiveres du af at være med til at understøtte ældre hjemmeboende borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og tilbyde borgere den allerbedste rehabilitering, pleje og omsorg? Er du leder med strategisk indsigt, evnen til at få udvikling og økonomi til at hænge sammen samt har andres og egen trivsel for øje? Formår du som leder at vise vejen og få ting til at lykkes igennem andre? Og trives du med ansvar med rig mulighed for selv at udfylde rammerne? Så kan du være præcis den leder, vi søger til jobbet som leder i Pleje- og Rehabilitering i Distrikt Nord til vores team i enten Skelager eller Lystrup. 

I Sundhed og Omsorg arbejder vi ud fra vores strategi, de fem ledetråde – og din ledelsesopgave er bl.a. at medvirke til, at disse omsættes til konkret praksis.

Om stillingerne – fælles for begge teams

I begge teams vil du blive leder for en tværfaglig gruppe. Vi vægter at ansætte engagerede social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ressourcekoordinatorer, ergo-/ fysioterapeuter, sygeplejersker samt ufaglærte medarbejdere. Derudover er der ansat en kompetenceudviklende sygeplejerske og en kompetenceudviklende ergoterapeut eller fysioterapeut i teamet, der har til opgave at foretage systematisk og fortløbende kompetenceudvikling af medarbejderne. Vi vægter faglighed meget højt og dét, at medarbejderne får mulighed for at udvikle sig løbende.

Ledelse hvor tværfaglig koordinering af opgaveløsningen er et fundament, er afgørende for din tilgang.

En vigtig opgave er at skabe det bedste liv for borgeren, hvor borgeren kan leve så selvstændigt som muligt, og få mulighed for at leve det liv de ønsker. Vi tænker derfor rehabilitering og tværfaglighed ind i alle sammenhænge.

Opgaven i Pleje og Rehabilitering inkluderer at yde pleje, behandling, omsorg, rehabilitering og træning til hjemmeboende borgere og skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for borgeren.

Vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering, omsorg og kompetenceudvikling, med afsæt i datadrevet ledelse. Pleje og Rehabilitering har herudover et stort fokus på løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.

Vigtige indsatser i Pleje og Rehabilitering er borgeroplæring, velfærdsteknologi, samarbejde med borgernes familie/netværk og civilsamfundet / lokale fællesskaber samt at sikre, at de rette kompetencer er til stede i det enkelte borgerforløb.

Som leder er dine vigtigste samarbejdspartnere i hverdagen borgerne, borgernes familie/netværk, medarbejdere, lederkolleger og de praktiserende læger. Vi søger en leder, der både har en nærværende og tydelig ledelsesstil og kan vise retning for medarbejderne i teamet.

Du bliver leder for et team af faste medarbejdere i samarbejde med en viceleder. Det vægtes, at teamet får et godt tværfagligt samarbejde, arbejder relationelt koordineret, er imødekommende og kan være med til at føre intentionerne bag Ældreloven og en kommende Sundhedsreform ud i livet.

Herudover indgår du i samarbejde på tværs af områderne i MSO, ligesom der afholdes årlige temadage, netværksmøder og ledertræf.

Du kan læse mere i stillingsbeskrivelsen: Stilling som leder i hjemmeplejen

Om stedet

Pleje & Rehabilitering Team Skelager og Team Lystrup i Distrikt Nord er en del af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

I Pleje & Rehabilitering er der tre distrikter. Distrikt Nord består af 11 tværfaglige teams og fire dagcentre. Du bliver en del af en ledergruppe med 12 ledere og 12 viceledere, som i fællesskab arbejder strategisk, sundhedsfagligt og praksisnært for at sikre sammenhængende støtte til borgere i eget hjem med afsæt i en tværfaglig, koordineret og rehabiliterende tilgang, hvor borgerens mål og ønsker er omdrejningspunktet.

Ledergruppen i Distrikt Nord er kendetegnet ved høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og et fælles ansvar for både resultater og relationer. Med afsæt i relationel koordinering samarbejder vi tæt, hjælper hinanden på tværs og insisterer på fælles løsninger til gavn for borgere, medarbejdere og distriktets udvikling.

Pleje & Rehabilitering Team Skelager har base på Skelagervej 33, 8200 Aarhus N

Der ansat ca. 55 medarbejdere til et borgergrundlag på ca. 200 borgere.

Team Skelager indgår i et tæt netværkssamarbejde med de to naboteams Abildgården/Bjerggården og Vejlby samt de tilhørende sundhedsenheder ift. opgaveløsning om konkrete borgerforløb.

Pleje & Rehabilitering Team Lystrup har base på Lystrup Centervej 78, 8520 Lystrup

Der ansat ca. 55 medarbejdere til et borgergrundlag på ca. 210 borgere.

Team Lystrup indgår i et tæt netværkssamarbejde med de tre naboteams Trige/Toftegården, Tilst og Tilst/Sabro samt de tilhørende sundhedsenheder ift. opgaveløsning om konkrete borgerforløb.

Kandidatens profil

Som kommende leder i Pleje- og Rehabilitering i Distrikt Nord er det vigtigt, at du:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse og en tydelig ledelsesstil, som kan inspirere og motivere medarbejdere, og evnen til at sætte retning for udviklingen af et nyt team.
  • Er et rummeligt og bæredygtigt menneske, der kan få ting til at lykkes igennem andre og kan udstikke klare retningslinjer og vise vejen derhen.
  • Kan skabe og vedligeholde gode relationer.
  • Reflekterer over din egen praksis og kan lede, udvikle og skabe refleksion hos medarbejdere og kollegaer.
  • Sætter borgeren i centrum.
  • Har et skarpt øje for drift og styrer ressourcer og økonomi med sikker hånd.
  • Bedriver ledelse af kultur.
  • Kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe nødvendige beslutninger - også når dette er svært.
  • Evner at arbejde aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk – både for dine medarbejdere og for dig selv.
  • Kan oversætte og implementere Sundhed og Omsorgs strategi - de 5 ledetråde – i egen del af organisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Begge stillinger ønskes tiltrådt 1. november 2026.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Jf. forhåndsaftale indgået med de faglige organisationer for ledere i Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, er årslønnen for ledere i hjemmeplejen kr. 651.981,12 ekskl. pension. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til distriktschef for Pleje og Rehabilitering, Distrikt Nord, Mette Skjærbæk Svane på metsksv@aarhus.dk eller på telefon 21 44 66 64. 

Ansøgning

I din ansøgning bedes du tydeligt tilkendegive hvilken en af stillingerne du søger, eller om du er interesseret i begge stillinger.

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. 

Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afvikle 1. samtale d. 14. september 2026 og 2. samtale d. 22. september 2026.

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger d. 17. september kl. 10.30-13.00 eller d. 18. september kl. 09.00-13.00.

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

1. Samtalerunde

Dato og klokkeslæt: D. 14. september 2026 i tidsrummet kl. 08.30-15.30

Sted: Grøndalsvej 1, 8260 Viby J

Profiltilbagemeldinger til kandidater

Dato og klokkeslæt: D. 17. september i tidsrummet kl. 10.30-13.00 eller d. 18. september kl. 09.00-13.00.

Virtuelt over Microsoft Teams.

2. Samtalerunde

Dato og klokkeslæt: D. 22. september 2026 i tidsrummet kl. 09.00-15.00.

Sted: Grøndalsvej 1, 8260 Viby J

Hvis du bliver inviteret til samtale, vil du som led i en fælles rekrutteringsproces for de to stillinger, møde et bredt repræsenteret ansættelsesudvalg, der afspejler de samarbejdsrelationer og faglige perspektiver, som kendetegner stillingen.

 
  
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

 Vores strategi  De fem ledetråde  giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se  Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

 Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.  

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/09/2026

Se job

Rigshospitalet

Sundhedsadministrativ leder, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet

København

Er du en erfaren sundhedsadministrativ leder eller en super skarp sekretær/sundhedsadministrativ koordinator med interesse og flair for ledelse og lyst til at prøve kræfter med rollen som leder?

Vil du stå i spidsen for et professionelt sekretariat, hvor faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd? Så er stillingen som sundhedsadministrativ leder i Afdeling for Kæbekirurgi måske noget for dig.

Om Afdeling for Kæbekirurgi

Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet er en højt specialiseret afdeling med lands- og regionsfunktioner inden for behandling af sygdomme og tilstande i tand, mund og kæbe.

Sekretariatet spiller en central rolle i at sikre sammenhængende patientforløb, høj kvalitet i registrering og kodning samt en smidig og professionel understøttelse af afdelingens kliniske og administrative opgaver.

Om stillingen

Som sundhedsadministrativ leder har du det overordnede ansvar for sekretærgruppens daglige drift og fortsatte udvikling. Du er tæt på medarbejderne og skaber tydelig retning gennem dialog, involvering og tillid. Samtidig er du en vigtig sparringspartner for afdelingsledelsen og bidrager med overblik, struktur og datainformerede input til både driftsmæssige og strategiske beslutninger.

Du er en opmærksom og omsorgsfuld leder, der skaber følgeskab gennem tillid, tydelighed og inddragelse. Sammen med sekretærgruppen arbejder du målrettet for et godt arbejdsmiljø, stærke tværfaglige relationer og effektiv understøttelse af klinikken. Du har fokus på dine medarbejderes trivsel og kompetenceudvikling og formår med en anerkendende ledelsesstil, at få øje på både udviklingspotentialer hos den enkelte og i sekretariatets samlede opgaveportefølje.

Du er nysgerrig på, hvordan arbejdsgange kan forenkles og forbedres, og du har interesse for, hvordan digitale løsninger og nye måder at organisere arbejdet på kan styrke sekretærfunktionen i en travl og kompleks hverdag.

Data er en naturlig del af din ledelsesopgave. Du arbejder aktivt med registrerings-, aktivitets- og kvalitetsdata og bruger data til at prioritere, følge op og understøtte forbedringer i arbejdsgange og patientforløb.

Hvad tilbyder vi?

  • En meningsfuld lederstilling i en højt specialiseret afdeling
  • Et engageret og kompetent sekretærteam med lyst til udvikling og samarbejde
  • Tæt sparring og samarbejde i en tværfaglig ledergruppe
  • Gode muligheder for ledelsesudvikling og kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og ordentlighed
Du refererer til afdelingsledelsen (cheftandlæge og chefsygeplejerske) og indgår i afdelingens ledergruppe sammen med ambulatorieansvarlig overtandlæge, oversygeplejerske, assisterende oversygeplejerske og assisterende leder for klinikassisterne.

Hvis du finder opslaget og stillingen interessant, så kontakt chefsygeplejerske Camilla Kjærulff camilla.kjaerulff@regionh.dk, tlf. 24 61 99 33 for nærmere info, og kom gerne forbi til et kaffemøde, hvor vi kan fortælle dig lidt mere om stillingen og afdelingen.
(Camilla holder ferie i perioden 17/7-9/8)

Vi forventer at afholde samtaler i uge 35/36. Hvis man går videre fra 1. samtale, vil der være en 2. samtale i 37, og muligvis en test i den mellemliggende uge.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1/11 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK Kommunal.

Startløn: Sundhedsadministrative ledere (HK)

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Sundhedsfaglig koordinator til Thorupgården

København

Vil du være med til at sætte faglig retning og styrke kvaliteten i den socialpsykiatriske praksis?

Vores ene sundhedsfaglige koordinator er blevet afdelingsleder på en af vores etager, og derfor søger Thorupgården en sundhedsfaglig koordinator, der med stærk sundhedsfaglig ballast, systematik og relationskompetence kan understøtte medarbejderne og dermed være med til at sikre sammenhængende og meningsfulde indsatser for borgere med komplekse psykiatriske problemstillinger.

Som sundhedsfaglig koordinator får du en nøglerolle i at sikre og videreudvikle den sundhedsfaglige kvalitet. Du bliver en central faglig drivkraft, der med din kliniske erfaring og faglige indsigt, vil sætte retningen for den sundhedsfaglige praksis. I et tæt samarbejde med ledelse og kolleger får du til opgave at omsætte ny viden til praksis, drive implementering af nye tiltag og understøtte udviklingen af de eksisterende arbejdsgange, således at høj faglig kvalitet bliver en naturlig del af hverdagen. Din faglige understøttelse bliver afgørende for, at man som medarbejder lykkes med kerneopgaven. Som en synlig og nærværende sparringspartner bidrager du til kompetenceudvikling, faglig refleksion og en kultur, hvor kvalitet, læring og kontinuerlig udvikling går hånd i hånd. Det er en stilling, hvor du får mulighed for at sætte et tydeligt fagligt aftryk og skabe varige forbedringer til gavn for både borgere og kolleger.

Thorupgården
Thorupgården består af fire etager med fire afdelingsledere og to tilbudsledere. Koordinatorteamet består af to socialfaglige koordinatorer og to sundhedsfaglige koordinatorer.

Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud, hvor der bor 112 borgere indenfor SL §107 og §108. Vi er i gang med en omstilling, og derfor visiteres der kun borgere indenfor §107. Vi arbejder recoveryorienteret med fokus på borgernes livsmestring, trivsel og værdighed. Målgruppen er voksne borgere med alvorlige psykiske lidelser og komplekse problemstillinger, ofte med behov for en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Botilbuddet har en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere m.fl. Den brede faglighed sikrer, at vi tilrettelægger og udfører individuelle og helhedsorienterede forløb for den enkelte borger.

Vi lægger vægt på faglighed, etik, samarbejde og psykologisk tryghed i hverdagen, både for borgere, medarbejdere og ledelsen. Thorupgården er på området for unge og midlertidige boformer (UMB). UMB er en del CMSB, Center for midlertidige og selvstændige boformer.

Om stillingen
Som sundhedsfaglig koordinator får du en central rolle i at styrke og fastholde den faglige kvalitet på Thorupgården. Du arbejder på mandat fra ledelsen og har, i tæt samarbejde med denne, ansvar for at sætte og fastholde den sundhedsfaglige retning i den daglige praksis.

Stillingen indeholder faglig udvikling gennem sparring, vejledning og kvalitetsopfølgning. Du vil være fagligt synlig i organisationen og fungere som sparringspartner for både medarbejdere og ledelse.

Du bliver en del af et engageret koordinatorteam, der arbejder tæt sammen med både tilbudsledere, afdelingsledere og medarbejdere om at sikre høj faglig kvalitet og helhedsorienterede indsatser for borgerne. Stillingen er organisatorisk forankret på Thorupgården, og du refererer formelt til tilbudsleder Christine Jungersted Jørgensen.

Ansvarsområder

  • sikre lokal forankring af sundhedsfaglige og socialfaglige metoder gennem faglig sparring, følgeskab og systematiske opfølgninger
  • være sparringspartner på komplekse borgersager
  • sikre introduktion af nye medarbejdere og vikarer til botilbuddets pædagogiske rammer, metoder og tilgang
  • dokumentation og kvalitetssikring – herunder at understøtte medarbejdere i både tekniske og faglige dokumentationsspørgsmål
  • sikre sammenhæng mellem VUM, indsats og dokumentation – herunder opmærksomhed på behov for revurdering af VUM
  • være tovholder på magtanvendelser og sikre rettidig og korrekt indberetning
  • deltage i møder med eksterne samarbejdspartnere, fx behandlingspsykiatri, misbrugsbehandling, jobcenter og dagtilbud
  • indgå i Styrelsen for Patientsikkerhed og Socialtilsynets besøg og bidrage til høringssvar og relevant dokumentation
  • forestå interne audits – herunder gennemføre medicinske egenkontroller og audits i medicinrum samt understøtte en sikker og korrekt medicinhåndtering
  • vedligeholde og følge op på arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) samt identificere forbedringsområder og iværksætte kvalitetsforbedrende tiltag med fokus på patientsikkerhed
  • afholde borgergennemgange og individuelle sparringsforløb med fokus på sundhedsfaglige problemstillinger
  • udarbejde, implementere og vedligeholde sundhedsfaglige arbejdsgange, lokale instrukser og procedurer samt understøtte implementeringen af nye udviklingsinitiativer
  • koordinere sundhedsfaglige indsatser i komplekse borgerforløb samt sikre tværfaglig koordinering og sammenhængende recovery-orienterede forløb
  • understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling gennem sundhedsfaglig sparring, vejledning og undervisning
Andre vigtige ansvarsområder i stillingen er endvidere at understøtte udvikling og anvendelse af socialpsykiatriske tilgange og metoder som fx TBT, DD, recoveryorienteret tilgang, LA2 og MI.

Du forventes at have/kunne

  • en relevant sundhedsfaglig uddannelse og solid erfaring fra socialpsykiatrien
  • kendskab til TBT, recoveryorienteret praksis og socialpsykiatriske metoder
  • erfaring med at skabe følgeskab, relationer og faglig legitimitet i organisationen
  • erfaring med at være fagligt synlig og formidle klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • arbejde systematisk og struktureret med blik for sammenhæng mellem faglighed, dokumentation og praksis
  • understøtte en kultur præget af etik, faglighed og psykologisk tryghed
  • arbejde selvstændigt, være sparringspartner for både kollegaer og ledelse og have blik for udviklingspotentialer på THG generelt
Vi tilbyder

  • en fagligt central og meningsfuld rolle i et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud
  • tæt samarbejde med ledelse og engagerede kolleger
  • mulighed for at præge og udvikle den sundhedsfaglige praksis
  • et arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring, refleksion og samarbejde
  • faglig udvikling
  • gratis parkering
  • træningsfaciliteter
  • høj grad af fleksibilitet
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Forventet tiltrædelse er fra den 1. oktober og gerne før.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Christine Jungersted Jørgensen i uge 32 på 2636 7342 eller mail G32E@kk.dk.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi holder 1. samtaler den 13. august mellem klokken 9 og 16 og 2. samtaler den 18. august mellem klokken 13 og 16.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Sorø Sundhed og Omsorg

Sorø Kommune søger gruppeleder til hjemmeplejen i Stenlille/Pedersborg

Sorø

Vil du være med til at udvikle og lede små tværfaglige teams i Sorø kommune? Så er muligheden der nu, hvor vi søger en gruppeleder til hjemmeplejen i Stenlille/Pedersborg.

Vi ønsker stillingerne besat senest 1. November 2026. Der er tale om en fast ansættelse på fuld tid.

Sorø Kommune er i gang med at implementere små faste tværfaglige teams. Vi ønsker at skabe en mere sammenhængende hjemmepleje med trivsel, kvalitet og kontinuitet hos borgeren. Du skal have mod og lyst til at indgå i dette udviklingsarbejde i et tæt, tværfagligt samarbejde med myndighed, terapeuter og sygeplejersker om helhedspleje. Du bliver ansvarlig for ca. 45 medarbejdere i dag og aftenvagt, som er fordelt på to teams, hvor medarbejderne arbejder i vagtlag fordelt i både dag, aften og nattevagt.

Om jobbet
Sorø Kommune har gennem det seneste år arbejdet målrettet med implementeringen af små faste teams i hjemmeplejen. Vi er nået langt og har allerede skabt gode resultater i arbejdet med at sikre sammenhæng, trivsel, kvalitet og kontinuitet for borgerne. Samtidig er vi fortsat i en vigtig udviklingsfase, hvor den kommende leder får en central rolle i at fastholde retningen, faglighed og styrke de små tværfaglige teams.
Du skal have mod og lyst til at indgå aktivt i dette udviklingsarbejde i tæt, tværfagligt samarbejde med myndighed, terapeuter og sygeplejersker om helhedspleje.
Du bliver ansvarlig for ca. 45 medarbejdere i dag- og aftenvagt, fordelt på to teams. Medarbejderne arbejder i vagtlag på tværs af dag-, aften- og nattevagt.

Om dig
Du kan mestre mange dilemmaer og har erfaring nok til at kunne finde den rette balance mellem drift og synlig, faglig og nærværende ledelse. På den ene side skal du følge op på UTH’er, sygefravær og økonomi mv. Og på den anden side skal du skabe trygge rum og rammer for, at dine medarbejdere kan afprøve andre måder at samarbejde og organisere arbejdet på. Du har en vigtig opgave i at ”gøre det let” for medarbejderne at samarbejde, finde løsninger sammen, tage ansvar og spille ind med ideer, erfaringer og viden. Du evner at skabe en stærk samarbejdskultur blandt dine medarbejdere. Dette fordrer, at du selv er en teamplayer, og kan lede på tværs, både op og ned og ud af eget team, for at sikre koordinering med resten af organisationen.
Som ny leder vil du blive modtaget af en medarbejdergruppe, som er engageret og yder en særdeles god indsats.
I ryggen har du en kompetent og empatisk områdeledelse, som støtter dig i at nå de mål, vi sætter sammen. Du vil indgå i en ledelsesorganisation, hvor du aldrig står alene med dine ledelsesmæssige dilemmaer. Din trivsel som leder tager vi alvorligt ved at være tilgængelig og støttede, så du lykkes og trives som leder i Sorø Sundhed og omsorg.

Vores forventninger til dig som leder er:
  • Uddannet sygeplejerske eller SSA, har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse på minimum diplomniveau.
  • Har fokus på ledelse og trivsel
    • bl.a. har en synlig ledelsesstil, hvor motivation, dialog og involvering af personalet falder dig naturligt
  • Tænker i borgerforløb
    • har fokus på bl.a. det tværfaglige samarbejde og samarbejde med pårørende
  • Har fokus på ressourcestyring og kompetenceudvikling
    • bl.a. stimulerer plejegruppens faglige miljø og udvikling af de enkelte medarbejdere.
    • Formår at arbejde selvstændigt, og tage ejerskab af dine teams og arbejdsopgaver.

Om hjemmeplejegruppen
I 2022 og 2023 arbejdede vi på at ansætte afløsere og har derved ikke længere forbrug af eksterne vikarer. Det giver mulighed for at arbejde med en række kompetencemæssige områder til gavn for den gode omsorg. I 2024 og videre frem har vi arbejdet kontinuerligt med medarbejdernes kompetencer ift. Fælles sprog 3, fagligheden og arbejdsglæden.
Derudover har vi implementeret en model for økonomistyring i hjemmeplejen, som forsat vil blive udviklet og justeres på. Du vil i den sammenhæng få et tæt samarbejde med lederen af hjemmeplejen og økonomikonsulenten i forhold til budget– og økonomistyring.

Organiseringen i hjemmeplejen
For at give borgerne den bedst mulige tilværelse i hjemmeplejen, skal de rette kompetencer være til stede. Det gør vi blandt andet ved at sammensætte en medarbejdergruppe med uddannelsesmæssige kompetencer, der supplerer hinanden. I medarbejdergruppen finder du SSH’er, SSA’er, pædagoger og medarbejdere uden sundhedsfaglig baggrund. Desuden har vi ansat egne afløsere i gruppen, som har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Der er tilknyttet faste sygeplejersker, visitatorer og terapeuter til plejegruppen, som du vil have et tæt samarbejde med.
Vi har for lang tid siden valgt, at alle medarbejdere i dag-, aften- og nattevagt er tilknyttet den samme leder, da der er behov for at kunne drøfte og sparre omkring de forskellige borgerforløb mellem vagtlagene.
Der er medarbejdere, der varetager tovholderfunktioner på tværs af plejegruppen. Det drejer sig om en faglig koordinator, en planlægger, praktikvejledere, Nexus- superbruger, forflytningsundervisning, frivillig tovholder, demens-nøgleperson, hygiejneansvarlig og mange andre funktioner.

Uddannelsessted
Vi er uddannelsessted for mange elever på social og sundhedsuddannelser, som du også vil have ledelsen for i deres praktikperioder.

Ansættelsesprocedure
Ansøgningsfrist: 1.september 2026.
Første samtalerunde vil finde sted d. 9. September 2026
Anden samtalerunde vil finde sted d. 16 September 2026
Vil du høre lidt mere om stillingen? Du kan kontakte nedenstående Leder af hjemmeplejen Susanne F. Pedersen 20 53 55 63 samt Gruppeleder Jane Rostock 21832917.
Ved ansættelse i Sorø Kommune vil der blive indhentet straffeattest.

Job – og personprofil kan rekvireres.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

Se job

Hjemmeplejen

Områdeleder Til Døgnplejen

Frederikssund

Områdeleder til Døgnplejen – vær med til at forme fremtidens ældrepleje

Vil du stå i spidsen for et område, hvor høj faglighed, stærke fællesskaber og mod til at tænke nyt går hånd i hånd?

Vi er godt i gang med implementeringen af Helhedsplejen. Vi er kommet stærkt fra start og står på et solidt organisatorisk fundament. Nu arbejder vi målrettet med at styrke de tværfaglige samarbejder og skabe den kulturforandring, der skal sikre en endnu bedre og mere sammenhængende ældrepleje.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen med medarbejderne. Derfor giver vi plads til at afprøve nye arbejdsgange, lære af vores erfaringer og omsætte ny viden til en endnu stærkere praksis.

Om stillingen
Som områdeleder bliver du en del af ledergruppen i Døgnplejen og får ansvar for både den daglige drift og den fortsatte udvikling af dit delområde.

Du får ledelsesansvar for delområde Jægerspris Syd med ca. 30 medarbejdere, som er organiseret i to faste tværfaglige teams. Teamene arbejder med udgangspunkt i Helhedsplejens principper og har et fælles ansvar for at skabe helhedsorienterede forløb med borgerens behov i centrum. Som leder sætter du retning, understøtter det tværfaglige samarbejde og skaber en kultur præget af høj faglighed, fælles ansvar og løbende læring.

Du bliver samtidig en del af en ledergruppe bestående af 10 områdeledere og lederen af Døgnplejen, hvor sparring, fælles ansvar og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Sammen sikrer vi sammenhængende borgerforløb, koordinerer indsatser på tværs af døgnet og udvikler kvaliteten i Døgnplejen.

Du bliver en central drivkraft i den fortsatte udvikling af Døgnplejen. Du skal kunne balancere en sikker drift med høj kvalitet og ansvarlig økonomistyring samtidig med, at du går forrest i den fortsatte udvikling af organisationen. Du udøver faglig ledelse tæt på medarbejdere og borgere.

Dine ansvarsområder
Du får blandt andet ansvar for at:
  • sikre en stabil drift med høj kvalitet og sammenhæng for borgerne
  • skabe følgeskab om den fortsatte udvikling af Helhedsplejen
  • lede og udvikle ca. 30 medarbejdere organiseret i to faste tværfaglige teams
  • udøve faglig ledelse tæt på medarbejdere og borgere
  • styrke trivsel, engagement og stærke arbejdsfællesskaber
  • sikre ansvarlig økonomi- og ressourcestyring
  • anvende data om kvalitet, aktivitet og økonomi til løbende forbedringer
  • bidrage aktivt til lederteamets fælles opgaveløsning og udviklingen af Døgnplejen.

Du har en sundhedsfaglig uddannelse – gerne som sygeplejerske eller terapeut – og erfaring med ledelse, hvor du har skabt resultater gennem medarbejdere og stærke faglige fællesskaber. Måske har du en lederuddannelse- ellers forventes det at du vil tage en på sigt.

Du motiveres af at skabe de bedste rammer for medarbejdernes faglige udvikling og for borgernes sammenhængende forløb. Du er en synlig og nærværende leder med blik for både mennesker, faglighed, drift og økonomi, og du trives med at skabe retning i en organisation, der er i bevægelse.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • skaber følgeskab gennem tillid, tydelighed og nærvær
  • arbejder systematisk med kvalitet, økonomi og forbedringsarbejde
  • har stærke relationelle kompetencer og udvikler medarbejdere og teams
  • ser tværfagligt samarbejde som en forudsætning for høj kvalitet
  • har mod til at gå forrest i forandringer og omsætte ambitioner til handling
  • ønsker at bidrage aktivt til et stærkt lederfællesskab.


Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af en organisation med høje ambitioner for fremtidens ældrepleje. Vi investerer i ledelse, faglighed og kompetenceudvikling, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på medarbejderne og sammen med borgerne.

Du får:
  • en central lederrolle i udviklingen af fremtidens ældrepleje
  • mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af Helhedsplejen
  • et erfarent og engageret lederteam med høj grad af sparring og fælles ansvar
  • dygtige og engagerede medarbejdere med stor faglighed
  • en arbejdsplads, hvor læring, nytænkning og udvikling er en del af hverdagen
  • gode muligheder for lederudvikling og faglig sparring
  • en kultur præget af tillid, samarbejde og arbejdsglæde.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist: 31. august.2026, kl.12.00

Vi forventer at afholde 1. samtale den 3. september og 2. samtale den 7. september.
Forventet tiltrædelse: 1. november.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Døgnplejen, Karina Buhl, fra den 19. august på telefon 51 82 21 06. Ellers kan du ringe til områdelederne Camilla Espensen på 23 23 04 35 eller Bettina Hoppe på 24 90 79 34.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil være med til at sætte retning for fremtidens ældrepleje i Frederikssund Kommune.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

Se job

Frederikshavn Kommune

Leder til Væresteder og Særlige Indsatser - Vil du skabe retning, stabilitet og udvikling på et område, der gør en afgørende forskel for mennesker med psykiske og sociale udfordringer?

Frederikshavn

Vil du stå i spidsen for et område, der skaber fællesskaber, forebyggelse og nye muligheder for mennesker med psykiske og sociale udfordringer?
Kan du sætte retning for medarbejdere med stærke faglige kompetencer og samtidig drive udviklingen af fremtidens sociale indsatser?

Så har du nu muligheden for at blive leder af Væresteder og Særlige Indsatser i Center for Handicap og Psykiatri i Frederikshavn Kommune.

Vi søger en leder, der både kan sikre en stabil drift og samtidig skabe udvikling, sammenhæng og fælles retning på tværs af vores væresteder, Det Sociale Pitstop, Peeruddannelsen og Housing First-indsatser.

Du bliver leder for et område med engagerede medarbejdere, stærke faglige miljøer og en vigtig samfundsmæssig opgave. Området er i udvikling, og du får en central rolle i at styrke samarbejdet mellem tilbuddene og videreudvikle indsatser, der understøtter borgernes muligheder for deltagelse, beskæftigelse, fællesskab og selvstændighed.

Som leder får du ansvaret for drift, økonomi, faglig ledelse samt personaleledelse af to faglige ledere og cirka 30 medarbejdere. Samtidig bliver du en del af et stærkt ledelsesfællesskab hvor mod, ansvarlighed og ordentlighed er centrale værdier.

Om Væresteder og Særlige Indsatser
Væresteder og Særlige Indsatser er en del af afdelingen Specialiserede Dagtilbud under Center for Handicap og Psykiatri.
Du bliver ansvarlig for følgende tilbud:

  • Værestedet i Skagen
  • Bakkely i Frederikshavn
  • Huset i Skansegade i Frederikshavn
  • Clasens Gård i Sæby
  • Det Sociale Pitstop
  • Housing First-teamet, herunder den opsøgende kontaktpersonordning efter servicelovens § 99

Tilbuddene er geografisk placeret på tværs af Frederikshavn Kommune (Skagen, Frederikshavn og Sæby), og varetager kommunedækkende indsatser. Stillingen indebærer derfor løbende kørsel mellem de forskellige arbejdssteder. Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort (kategori B), og råder over egen bil.

Tilbuddene har forskellige målgrupper og opgaver, men fælles for dem er ønsket om at skabe meningsfulde fællesskaber, beskæftigelse, forebygge social udsathed og understøtte borgernes muligheder for at leve et selvstændigt liv.

Enheden består af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som hver dag arbejder for at skabe positive forandringer i borgernes liv. Det kræver en leder, der kan skabe sammenhæng og fælles retning, samtidig med at de enkelte tilbuds faglighed og styrker udvikles.

En vigtig opgave
Væresteder og Særlige Indsatser står midt i en spændende udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at skabe mere sammenhængende, fleksible og borgernære indsatser.
Som ny leder får du mulighed for at sætte et tydeligt præg på denne proces.

Vi arbejder blandt andet med:

  • at styrke sammenhængen mellem væresteder og forebyggende tilbud
  • at videreudvikle Housing First-indsatserne
  • at styrke borgerinddragelse og recovery-orienterede tilgange
  • at skabe stærkere samspil mellem fagprofessionelle, peers og frivillige
  • at udvikle tidlige og fleksible indsatser tæt på borgernes hverdagsliv
  • at dokumentation skal give mening og ske i samarbejde med borgeren

Vi søger derfor en leder, der motiveres af at skabe et solidt ledelsesfundament og sikre retning, struktur og stabilitet i en organisation, hvor der er behov for at få de grundlæggende ledelsesmæssige rammer på plads. Først når fundamentet er styrket, skal lederen sammen med medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere drive faglig og organisatoriske udvikling og omsætte ambitioner til konkrete resultater.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen fastsættes efter principperne om lokal løndannelse og på baggrund af stillingens indhold og ansøgerens kvalifikationer.

Forventet opstart 1. oktober 2026 og gerne før. 

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Information om ledelsesopgaven kontakt: Natasja Kolind, områdeleder for Specialiserede Dagtilbud og konstitueret leder for Væresteder og Særlige Indsatser på tlf. 23356126 (Ferie 15. juli - 6. august 2026). 

Information om indsatserne formål og fagligt indhold kontakt: Faglig leder Maria Johansen på tlf. 20318971 eller Socialfaglig konsulent Sabrine Mie Birk på tlf. 98455104 (Begge retur fra ferie 3. august 2026). 

Ansøgning sendes via kommunens elektroniske rekrutteringssystem, hvor dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlægges.

  • Ansøgningsfrist: 12. august 2026. 
  • Første samtale: 18. august 2026. 
  • Anden samtale: 25. august 2026. 

Vi udvælger kandidater og indkalder til samtale d. 14. august 2026. 

Der anvendes Garuda-test i forbindelse med ansættelse af ledere.
 

Yderligere Information:

Ledelsesgrundlag i Frederikshavn Kommune ”Sammen om god ledelse” 

Organisationsdiagram CHP 

Video 

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Psykiatrisk Center Amager

Afsnitsleder til at lede opbygningen af et nyt team for koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling på Psykiatrisk Center Amager

København

Afsnitsleder til at lede opbygningen af et nyt team for psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling på Psykiatrisk Center Amager



Vil du stå i spidsen for etableringen og driften af et nyt team for mennesker med ikke-psykotiske psykiske lidelser kombineret med rusmiddelproblematik?



Her får du en helt særlig mulighed for at få ansvar for at opbygge et nyt team og sætte den faglige retning i et tæt samarbejde med den ledende overlæge. En central del af opgaven bliver at implementere koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling (APU-modellen) og sikre sammenhængende, specialiserede patientforløb på tværs af sektorer.



Et kig ind i afsnittet

Det nye team forventes at modtage patienter fra 1. december 2026 og bliver en del af vores psykoterapeutiske ambulatorie på Psykiatrisk Center Amager.

Teamet er et tværfagligt sammensat team som kan bestå af speciallæge, reservelæge, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, sekretær og recoverymentor. Vi har heldigvis allerede ansat 3 medarbejderne som for nuværende er ansat i et andet APU-team mens de andre i teamet først skal ansættes.

Derudover vil du komme til at samarbejde tæt med afsnitslederen for de resterende 2 teams i psykoterapeutisk ambulatorie, den ledende overlæge, kommunale samarbejdspartnere og centerets øvrige ledere.

Det nye team vil få adresse på Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S hvor resten af psykoterapeutisk ambulatorie ligger på Digevej 110, København S.



APU er politisk højt prioriteret, og modellen skal nu udbredes til hele Region Hovedstaden. Som led i denne udvidelse etableres der i 2026 nye APU-teams under hvert akuthospital i Region Hovedstaden.

APU-modellen er en veldokumenteret behandlings- og samarbejdsmodel målrettet mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelser i kombination med rusmiddelproblematik. Behandlingen bygger på fleksibel, modulopbygget psykoterapi med udgangspunkt i case formuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi. Et centralt element i modellen er det tætte og strukturerede tværsektorielle samarbejde mellem region og kommune.

Dine ansvarsområder
Som afsnitsleder får du ansvar for opbygning af det nye team, drift, faglig udvikling og personaleledelse. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Opbygning af det nye team: Du skal være med til at ansætte og etablere inden indtag af patienter starter op i slutningen af 2026, herunder også opstarte behandlingsteams og planlægge kompetenceudvikling.
  • Personaleledelse: Samtaler med medarbejdere ift. trivsel, sygefravær, faglig sparring osv.
  • Driftsansvar: Kapacitetsstyring, planlægning af behandlingsforløb og sikring af sammenhæng mellem ressourcer og opgaver.
  • Faglig udvikling: Understøttelse af kompetenceudvikling, kvalitet i behandlingen, implementering af nye arbejdsgange og udvikle arbejdsgange i forhold til fx behandlingseffekt.
  • Tværsektorielt samarbejde: Tæt koordinering med kommunale rusmiddelcentre og øvrige samarbejdspartnere
  • Klinisk arbejde: Indgå i det kliniske arbejde i den grad der aftales med nærmeste leder
Din profil
Vi søger en afsnitsleder med lyst til ledelse, gerne med ledelseserfaring og med erfaring fra psykiatrien, indenfor psykoterapi samt dobbeltdiagnoseområdet. Du trives i et felt, hvor faglighed, koordinering og relationelt arbejde er afgørende – og hvor du som leder gør en konkret forskel for både patienter og medarbejdere. Derudover lægger vi vægt på, at du:


  • Har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • Er engageret, visionær, handlekraftig og har gennemslagskraft.
  • Er tydelig om forventninger og følger op med konstruktiv feedback.
  • Understøtter god trivsel og kommunikation i teamet.
  • Formår at involvere og motivere medarbejdere, samt skabe resultater indenfor centrets og teamets indsatsområder.
  • Psykoterapeutisk erfaring – gerne inden for kognitiv adfærdsterapi eller beslægtede retninger.
  • Evne til at skabe struktur, retning og ro i komplekse arbejdssituationer.
  • Mod på at være synlig, nærværende og rollemodel for god klinisk praksis.
  • Har en baggrund fx som psykolog, sygeplejerske, socialrådgiver eller ergoterapeut.
Det er derfor essentielt, at du har gode samarbejdsevner, kan vedligeholde og danne netværk både internt og eksternt med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for udvikling af teamet. Arbejdet sker i tæt samarbejde med en dygtig og erfaren ledende overlæge i ambulatoriet.

Derfor skal du vælge os
Du bliver en den del af et center, hvor vi arbejder målrettet med trivsel, faglighed og kvalitet – og hvor vi sammen skaber rammerne for den bedste behandling. Hos Psykiatrisk Center Amager får du:

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede ledere og medarbejdere
  • Et center, hvor ledelsessparring prioriteres højt
  • Et personligt tilpasset introduktionsforløb, der matcher dine kompetencer, erfaringer og ønsker.
  • Mulighed for kurser og uddannelse indenfor ledelse
  • En erfaren mentor fra et andet ambulatorie
  • Et dynamisk lederfællesskab med faste mødefora, temadage, sociale arrangementer osv.

I det daglige sparrer du med den ledende overlæge og lederkollegaer, bl.a. på faste møder for ambulante ledere og fælles ledermøder med alle centrets ledere. Derudover får du tæt kontakt og sparring med cheflægen og chefsygeplejersken.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest derefter
  • Stillingen er på fuld tid
  • Afhængigt af uddannelse, vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner, overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, eller overenskomst for ledere på Danske Fysioterapeuters, Ergoterapeutforeningens og Jordemoderforeningens område.
  • Der indhentes, efter aftale med ansøger, altid referencer inden endelig beslutning.

Hvis du vil vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tina Eggert på tlf. 21807952.


Ansøgningsfristen er den 7. august 2026.
Send din ansøgning, CV og relevante dokumenter via linket på siden. Vi forventer at afholde samtaler den 14. august 2026. Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

Se job

Odense Kommune

Assisterende Rehabiliteringsleder til Tornbjerggård

Odense

Assisterende Rehabiliteringsleder til Tornbjerggård



Vi søger en assisterende leder.

  • Drømmer du om et lederjob hvor du er tæt på borgere og medarbejdere?
  • Hvor din kerneopgave er nærledelse af medarbejdere og borgerforløb - med fokus på høj faglighed?
  • Kan du skabe struktur og bevare overblik - selv med mange bolde i luften?
  • Kan du skabe gode samarbejdsrelationer via tydelig, motiverende og anerkendende kommunikation?
  • Vil du gå med, når vi sammen sættes retning for implementering og udvikling af vores tilbud?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, og har du lyst til at blive en del af vores lederteam? - så har vi måske lederjobbet til dig.

Om jobbet
Målgruppen på Tornbjerggård er i forandring og vi er fortsat i gang med en faglig udviklingsproces af vores tilbud.
Vi ønsker os en fagligt stærk leder, der virkelig brænder for vores borgergruppe og som har lyst til at bedrive nær- og vedkommende ledelse i det daglige – i tæt kontakt til rehabiliteringsleder og anden assisterende leder samt medarbejdere, borgere og andre samarbejdspartnere.

Dine primære opgaver bliver at:

  • bedrive ledelse i tæt samarbejde med rehabiliteringslederen
  • understøtte den daglige drift, herunder sikre hensigtsmæssig planlægning og arbejdstilrettelæggelse
  • være daglig ansvarlig for at lede medarbejderne, så borgerne får de bedste betingelser for et meningsfyldt rehabiliteringsforløb samt sikre de rette indsatser og korrekt dokumentation
  • afholde rehabiliterings- og team møder samt sagssupervision med de enkelte teams i huset
  • have fokus på vores arbejdsmiljøindsatser indsatser, herunder høj trivsel og social kapital
  • holde fraværssamtaler på første og femte fraværsdag
  • have medansvar for den faglige og tværfaglige ledelse i tæt samarbejde med rehabiliteringsleder
  • at have et særligt blik for de sundhedsfaglige indsatser på tværs i huset.
  • være medansvarlig for implementeringen af organisatoriske og politiske beslutninger
  • bliver en del af et lederteam både i eget team samt på tværs af området.


Om os
Tornbjerggård er et socialpsykiatrisk botilbud målrettet borgere med svær sindslidelse,
hvoraf mange har tillægsdiagnoser i forbindelse med misbrug og /eller somatiske lidelser.
Der bor 42 borgere, som alle, ud fra deres aktuelle dagsform, yder deres bedste i samarbejdet.
Recovery orienteret rehabilitering er den fælles referenceramme i vores tværfaglige samarbejde. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at fremme borgernes muligheder for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, og derfor tages der altid afsæt i borgerens drømme, udfordringer og ressourcer.
Vi søger en dedikeret assisterende leder, der sammen med Rehabiliteringslederen og anden assisterende leder, står for ledelse og udvikling af Tornbjerggård i samarbejde med medarbejdergruppens 45 kompetente og tværfagligsammensatte medarbejdere.

Om dig
Vi har mange ønsker og forventninger til vores kommende assisterende leder, men vi
forventer ikke, at du kan det hele på én gang. Vi ønsker os, at du:

  • har en grunduddannelse på bachelor niveau og gerne med en sundhedsfaglig profil
  • har erfaring med målgruppen – meget gerne fra psykiatri og/eller misbrugsområdet
  • har ledelseserfaring – og gerne med en lederuddannelse på diplom niveau eller er parat til at påbegynde lederuddannelse om et års tid
  • at du er grundfæstet og selvstændig men samtidig en dedikeret teamplayer.
  • er en synlig og tydelig leder, som kan motivere og understøtte den daglige praksis og sikre fælles retning
  • har en anerkendende og motiverende kommunikation i samarbejdet med borgerne/pårørende/medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere
  • har en god situationsfornemmelse og et godt overblik
  • kan være med til at styrke den faglige udvikling og fastholde retningen for denne.
  • har kompetencer og erfaring i at kunne koordinere sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver, såvel som daglige driftsopgaver
  • har fokus på personaleledelse og kerneopgaven som middel for at bevare et godt arbejdsmiljø.
Herudover forestiller vi os, at du:

  • har velorganiserede arbejdsvaner - med vægt på konkret planlægning, styring og organisering
  • evner at træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag fordi situationen kræver det (f.eks. pga. tidspres)
  • som assisterende kender dig selv og ved hvor du selv står og hvornår det er nødvendigt at skære igennem
  • er en robust og stærk person, der ikke holder dig tilbage, når du møder vanskeligheder eller personlig modstand.
  • er holdspiller som også evner at arbejde selvstændigt i opgaveløsningen.


Vi tilbyder

  • et super spændende lederjob og en arbejdsplads i udvikling
  • en arbejdsplads med engagerede medarbejdere, hvor omgangsformen er uhøjtidelig og der er plads til forskelligheder
  • et grundigt og professionelt onboarding forløb samt en personlig kollega mentor det første år.
  • løbende ledersupervision med ekstern supervisor
  • et godt samarbejde med din leder hvor samskabelse vægtes højt.
  • en arbejdsdag med mangeartede og komplekse arbejdsopgaver
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling og læring
  • et samarbejde, hvor der anvendes den anerkendende tilgang, hvor åbenhed og ordentlighed vægtes højt
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • ledelsesmæssig opbakning, sparring og udvikling
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til nytænkning og gode ideer


Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe til rehabiliteringsleder Tine Rønn 61 55 67 86, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår


Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Du arbejder som assisterende leder uden øvre arbejdstid.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.


Tornbjerggård er et døgntilbud og vores medarbejdere er på arbejde i tidsrummet 7 – 23, hvorfor det må forventes, at der er en form for rådighed, aftner og weekender – en opgave vi er fælles om i lederteamet.


Tiltrædelse er den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 4. august 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 11. august 2026 og 2. samtaler den 18. august 2026.
Kandidater som inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler. Du kan også blive bedt om at udarbejde en case ved anden samtalerunde.





Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

Se job

Pages

Valgt stilling